Privatlivspolitik

Kort fortalt: vi måler, hvordan sitet bliver brugt, så vi kan gøre det bedre. Oplysninger om dig selv efterlader du kun, hvis du skriver til os, opretter en profil eller booker.

Hvem er ansvarlig

Valbona ApS (CVR 44420430), som driver La Sauna, er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles på dette website. Du kan altid skrive til info@lasauna.dk.

Når du besøger websitet

Websitet er statiske sider hos Cloudflare. Vi bruger analyseværktøjet PostHog, som kører på servere i EU, til at måle hvilke sider der bliver læst, og hvordan bookingen bliver brugt, så vi kan forbedre sitet. PostHog sætter en cookie på vores eget domæne og bruger browserens lokale lager til at genkende den samme browser på tværs af besøg. Der er ingen annoncepixels og ingen sporing på tværs af andre websites.

Når du opretter en profil eller logger ind, bliver din aktivitet på sitet knyttet til dit bruger-id i bookingsystemet, og din e-mail og dit fornavn gemmes på den profil, så vi kan hjælpe, hvis en booking går galt. Vil du ikke det, så skriv til info@lasauna.dk, så sletter vi dine analysedata.

Vi viser et tilbuds-flyout fra Klaviyo. Klaviyo sætter cookies for at huske, om du har set formularen, og for at sende dig rabatkoden FEEL20 på mail, hvis du skriver dig op.

Cloudflare behandler som vores databehandler almindelige logoplysninger, blandt andet din IP-adresse, tidspunkt og hvilken side der blev hentet. Det sker for at levere siden og beskytte den mod misbrug, og loggene bruges ikke til at profilere dig.

Når du skriver til os

Kontaktformularen på FAQ & Praktisk info og tilbudsformularen på firma og private events sender det, du selv skriver: navn eller firmanavn, email, eventuelt telefonnummer og antal deltagere, samt din besked. Vi bruger det udelukkende til at svare dig og planlægge et eventuelt arrangement.

Indsendelsen sendes til os som email via Cloudflare, som også er databehandler for resten af websitet. Vi gemmer den ikke andre steder end i vores indbakke. For at holde spam ude tjekker Cloudflare Turnstile, at formularen er sendt af et menneske. Det sker ud fra tekniske oplysninger om din browser, uden cookies til sporing. Du kan også skrive direkte til info@lasauna.dk eller event@lasauna.dk.

Når du skriver dig op til en ny lokation

Signup'en på en kommende lokation sender din emailadresse og den by, du skrev dig op til, til Klaviyo, som er vores databehandler til email. Vi skriver kun, når vi åbner i den by, og hver mail indeholder et afmeldingslink.

Når du booker

Booking, profil, klippekort og betaling håndteres af Yogo på deres eget domæne. Når du klikker videre til betaling, forlader du dette website, og Yogo er selvstændigt ansvarlig for de oplysninger, du giver dem. Vi kan se de tilmeldingslister, vi skal have for at afvikle et hold. Vi modtager ikke dine kortoplysninger.

Hvor længe vi gemmer det

Henvendelser gemmer vi, så længe det er relevant for dialogen og en eventuel aftale, og derefter i op til to år, hvis en aftale skal kunne dokumenteres. Du kan altid bede os slette din henvendelse. Bogføringsmateriale opbevares fem år, som loven kræver.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, til at få dem rettet eller slettet, til at få behandlingen begrænset og til at gøre indsigelse. Skriv til info@lasauna.dk, så svarer vi hurtigst muligt. Er du ikke tilfreds med vores svar, kan du klage til Datatilsynet.

Log ind eller opret en profil for at booke din plads.

Hvor mange pladser?

1

    Vælg klippekort

    Betalingen sker i et sikkert vindue fra Reepay. Klippekortet lægges på din profil, og pladserne bookes med det samme.

    Du er tilmeldt

    Booking

    Åbn i nyt vindue

    Henter booking…